Mission og vision

Vores mission

Vores eksistensberettigelse er udtrykt i vores mission, som vi altid arbejder målrettet ud fra:

 

I et tæt samarbejde med den danske forsyningsbranche skaber og driver vi innovative, branchetilpassede it-løsninger og services, der skaber værdi for vores andelshavere.

 

Et helt specielt kendetegn ved os er vores indgående branchekendskab- og relationer.

I 1985 startede vi op som en afdeling i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme. Siden 1990 har vi været udskilt som et selvstændigt selskab og fra 2001 som et andelsselskab. Vi samarbejder fortsat tæt med Dansk Fjernvarme og gør os umage for at vedligeholde samarbejdet. Vi bestræber os på at udvikle tilsvarende relationer til alle betydende organisationer og interessenter i branchen.

 

Som andelsselskab har vi et helt unikt og meget nært forhold til vores kunder og er dagligt i kontakt med mange af dem, bl.a. i vores support. Man behøver ikke at være andelshaver i selskabet for at benytte vores løsninger og trække på vores services. Vi er stolte over, at der lige nu er 270 varmeforsyninger og Dansk Fjernvarme, som har valgt at være andelshavere.

 

Vi udvikler og driver innovative løsninger, som er målrettet vand- og varmeforsyninger. Det betyder, at vi altid har branchens behov i tankerne, når vi løser konkrete opgaver. På den måde tilfører vi den enkelte opgaveløsning større værdi og er samtidig med til at udvikle branchen. Vi udvikler ikke nødvendigvis alle løsninger selv, men vi lægger stor vægt på, at de løsninger, vi markedsfører, er indbyrdes integrerede og understøtter branchens processer - også selvom de er baseret på løsninger udviklet af tredjepart.

 

Vi tager ansvar for driften af vores løsninger, både den fysiske drift i form af hosting af de tilbudte løsninger samt den fremtidige vedligeholdelse og videreudvikling af disse. Vi ser det som en vigtig del af vores mission, at vores løsninger følger den teknologiske udvikling og tager højde for nye og ændrede lovkrav. Vi opdaterer og udvikler konstant videre på vores løsninger og tilbyder vigtig support og uddannelse til vores kunder.

 

Vi ønsker at skille os ud med vores store fokus på at levere service af høj kvalitet til vores kunder. Vi tilbyder derfor en vifte af serviceydelser, som understøtter og supplerer vores softwareløsninger:

 

  • Vi sikrer dig en god implementering af vores løsninger og tilbyder løbende support med hotline og løbende opdateringer.
  • Vi hjælper dig med at fortolke regler og love i relation til vores systemer og tilbyder uddannelse i form af kurser og konsulentbesøg.
  • Vi deler specialudviklede løsninger med alle vores brugere, hvis de kan komme fællesskabet til gode.
  • Vi tilbyder at overtage eksempelvis værks- eller digital ledningsadministration, hvis I har brug for hjælp i en periode.

 

Vi udvikler vores løsninger og services i samarbejde med vores kunder. For at sikre din involvering som bruger, har vi formaliserede brugergrupper og nedsætter projektgrupper i forbindelse med større udviklingsprojekter. Samtidig gør vi altid brug af løbende opsamling af input og ønsker fra den daglige, nære kundekontakt i vores support og fra arbejdet i forskellige ERFA-grupper.

 

Vores vision

Vores vision udtrykker det, vi stræber imod, og tjener i det daglige som ledestjerne for alle vores beslutninger og handlinger:

Vi vil forbedre og udvikle forsyningsbranchen ved at tilbyde markedets bedste og mest innovative it-løsninger og services.

 

Med afsæt i vores vision ønsker vi både at højne kvaliteten og sikre øget effektivitet i den danske forsyningsbranche. Det vil vi gøre ved at tilbyde branchetilpassede serviceydelser og brugervenlige softwareløsninger af høj faglig kvalitet, som er lette at anvende.

Med vores løsninger og serviceydelser ønsker vi at understøtte Best Practice i de vigtigste processer i forsyningsbranchens værdikæde. Vi vil derfor også udfordre de enkelte værker på deres processer for at opnå den højeste effektivitet. 

Vi skal ikke nødvendigvis udvikle alle løsninger selv, men vi skal sikre velfungerende og sammenhængende løsninger, der understøtter effektiv administration i forsyningsbranchen.

Vi vil til enhver tid levere de bedste og mest innovative løsninger, som har størst værdi sammenlignet med konkurrerende løsninger. Det sikrer vi ved altid at have branchens krav og ønsker i tankerne, når vi udvikler løsninger og services. Vi er samtidig proaktive overfor branchen – På den måde er vi i stand til at løfte hele branchens niveau.

 

//