Velkommen til Tina

5. november 2024

Velkommen til Tina

Vi har netop budt velkommen til vores nye økonomi- og administrationschef, Tina Lykke Holm Hansen. Hun erstatter Majbritt Lorenzen, som bliver i Softværket og skifter rolle til HR-chef.

Vores økonomi- og administrationsafdeling har fået en ny kvinde i front: Tina Lykke Holm Hansen.

Tina får en vigtig rolle i Softværket, da hun fremadrettet vil være ansvarlig for budgettering, måneds- og årsrapportering, økonomistyring, fakturering – og meget andet.

Listen af arbejdsopgaver er med andre ord lang, mens Tina også får ledelsesansvar for vores økonomiafdeling og receptionister. Opgaver, hun med sin brede erfaring indenfor både økonomi og administration har den helt rette værktøjskasse til at løse.

Tina er uddannet cand.merc.aud og har blandt andet arbejdet som revisor hos Deloitte, økonomikoordinator på SOSU-skolen i Esbjerg, projektadministrator ved SDU og økonomiansvarlig ved Fonden Kolding Hotel Apartments.

Privat er Tina gift, bor i Dalby ved Kolding og har to børn på 9 og 11 år. Hun bruger primært sin fritid på at spille badminton, gå ture, læse bøger og tilbringe tid i sommerhuset.

Selv ser hun frem til at sætte sine kompetencer i spil i forsyningsbranchen og få indblik i de særlige forhold, der gør den helt unik, fortæller hun.

- Og så kan jeg godt lide at have med mennesker at gøre – og gøre en forskel. Så jeg ser frem til at være i spidsen for afdelingen og vil forsøge at være en god sparringspartner for mine kollegaer, siger hun.

Tina erstatter Majbritt Lorenzen i rollen som administrations- og økonomichef. Majbritt bliver selvfølgelig i Softværket og træder i stedet ind i en ny rolle som HR-chef.

Velkommen til, Tina!

//